Óða's historie

Da der blev tale om Islændere på Rævetofte, var der ikke langt fra tanke til handling mht. at vi også skulle have en hest i ”hestefællesskabet”, hvilket specielt jeg har meget fornøjelse af.  

Overvejelserne gik – sikkert klassisk begynderfejl – på at det skulle være en vindott, men heldigvis blev jeg ”belært” af mange kloge og velmenende mennesker på www.joras.dk om, at det ikke var farven, jeg skulle lade mig besnære af.  

Med ovenstående ”nye viden” var der ”kun” få krav tilbage – det skulle være en hoppe med et kønt hoved – gerne en unghest, som vi kunne ”vokse op” sammen med og nu blev markedet afsøgt.  

Óða, som egentlig hedder Roosa fra Volsted, stod i Støvring og blev den første islænder i ”familien” – der var slet ingen tvivl – hun charmerede ved første øjekast og kom til Sønderjylland den 31. marts 2008 – væk fra sin mor og vante flok – sikkert noget af et kulturchok.  

Navnet Óða var bestemt inden hun ankom – vel vidende, at havde vi ikke navnet på plads fra starten, ville det ikke blive ændret og hun er nu – i vores øjne – mere en ”Óða” end en Roosa ;o)  

Hendes ID er DK2005206988 – BLUP 102 - født 13. august 2005

Röst er efter

IS1985157022 - Aspar fra Sauðárkróki (sort uden aftegn) og

IS1984287721 - Auðna fra Dalbæ (palomino/lys uden aftegn)

 Óða er en selvstændig ”dame” med sine helt egne meninger om, hvordan tingene skal være.

I starten skulle vi selvfølgelig lige føle hinanden lidt på tænderne – var der noget hun ikke havde lyst til var det alle 4 ben solidt plantet i jorden og blev der så lagt pres på var det op på bagbenene, men det er hun heldigvis kommet over. Nu er der grimen tilbage – hun har ”et-eller-andet” med sine ører – dem skal der ikke røres ved og grimen vil hun ikke så gerne have på, så det kræver noget tålmodighed en gang i mellem, men det går (folden rundt gang på gang på gang på gang).  

Pt. er vi nået til at gå nogle hyggelige ture – Óða får nogle oplevelser og jeg får noget frisk luft – dejligt, når jeg ellers tilbringer dagen foran en computer.  

Sidstnævnte er nok også grunden til, at jeg – til stor undren for stort set alle – sætter stor pris på at muge ud – der er ikke ret meget der er bedre end – efter knoklen med trillebør og greb – at kunne sætte heste (og andre dyr) ind i en rengjort og nystrøet boks – kald mig bare underlig.  

Hvad fremtiden bringer – ud over mange dejlige timer sammen med gode venner og heste – er selvfølgelig svært at spå om, men ….  

Planen – som den ser ud lige nu – er at Óða skal ifoles i 2009 og drømmen er et dejligt, broget hoppeføl.

Pt. går overvejelserne på IS2001187660 – Álfasteinn frá Selfossi – som værende hingsten, der skal løfte ”den tunge byrde” og få drømmen til at gå i opfyldelse.

Billederne er taget af Mai Moth Gleerup – og tak fordi jeg må bruge dem.

September 2008:

Óða har lagt det ”føl-agtige” af sig på de 5 måneder, der nu er gået siden hun ankom til Rævetofte.

Vi har i sommerens løb gået en masse småture, hvor vi har været ude at opleve lidt. I sidste uge havde ”vi” trense på for første gang, hvilket hun tog helt cool.

Og sådan ser hun ud på en dejlig septemberdag:

men ellers er det bare planen at vinteren for Òða’s vedkommende skal gå med at vokse sig større hun er pt. ca. 132-134 (lidt svært at måle med en tommestok) og ellers blive klar til ”herretur” – gerne i 1. sæson 2009.

Hjem